Skab trivsel for dit kæledyr med et dyrevenligt hjem
At have et kæledyr er noget af det hyggeligste, man kan forestille sig. Der er altid nogen hjemme, når du træder ind ad døren efter en lang arbejdsdag. Og der er altid nogen, som har brug for dig. Af disse grunde er kæledyr en evig kilde til gælde, underholdning og omsorg. Men dit kæledyr eksisterer ikke for din skyld alene. Det er vigtigt at huske, at det er et levende væsen, du har med at gøre. Dit kæledyr har særlig behov, som skal indfries, for at skabe trivsel. Derfor er det virkelig vigtigt, at du skaber et dyrevenligt hjem, der kan understøtte dit dyrs tilværelse og natur.
3 gode råd til opbygningen af et dyrevenligt hjem
Med et kæledyr følger et kæmpe ansvar. Dit dyr kan ikke tale for sig selv, og derfor må du gøre en aktiv indsats for at blive klog på dets specifikke behov og leveforhold. Når du køber et dyr, vil du typisk få en masse informationer forærende af vedkommende, som sælger dig dyret. Her handler det om at spidse ører og suge en masse viden til dig. Du bør derudover indhente fakta om dit dyr på internettet eller i bøger.
Hvis du føler dig rådvild og ikke ved, hvordan du skal gribe det hele an, får du her 3 gode råd med på vejen. Her følger 3 områder, som du bør researche grundigt på forhånd, inden du kommer hjem med din nye bedste ven:
-
Giv plads
Det allerførste, du bør overveje, inden du indkøber et nye kæledyr, er ganske enkelt, om du har plads til det. Nogle mennesker anskaffer sig et dyr med hovedet under armen og finder først forsent ud af, at pladsen ikke er til det. Pladsmangel er en hyppig årsag til mistrivsel hos dyr, og det bør du derfor for alt i verden undgå.
Hvor meget plads, dit dyr behøver, afhænger naturligvis af arten. Som oftest kræver små dyr mindre plads end store dyr. Det giver næsten sig selv. Men det er ikke størrelsen alene, som afgør spørgsmålet om plads. Dyrets aktivitetsniveau er også af helt afgørende betydning. Dit kæledyr skal have mulighed for at bevæge sig i det omfang, det er vant til fra naturens side. For eksempel er kaninen af en relativt beskeden størrelse, men den trives alligevel langt bedre, hvis den er forsynet med en gård, hvor den kan hoppe frit omkring.
-
Skab tryghed
Tryghed er også ofte en vigtig komponent i et dyrevenligt hjem. Det er dog oftest relevant i forbindelse med pattedyr, da øgler ikke har det samme behov for ”hyggelige” omgivelser. Langt de fleste pelsede, pattedyr behøver et blødt og rart sted at putte eller gemme sig. Har du derimod en slange eller kamæleon, er trygheden mere et spørgsmål om en god og effektiv varmelampe.
-
Overvej indretning
Når det kommer til indretningen af et dyrevenligt hjem, er det igen meget varierende fra dyreart til dyreart. Hvis dit dyr er af en klatrende natur, skal omgivelserne kunne facilitere denne beskæftigelse. Er du vild efter at få en dejlig kat med hjem, vil et kradsetræ for eksempel være en god investering. Har kan din nye kat hvæsse sine kløer og klatre op i højderne, som den har for vane.