Besøg Afrika
Det tætteste, vi kommer på eksotiske dyr i Danmark, er en tur i zoologisk have. Hvis du til gengæld går og drømmer om at se dyrene i deres naturlige habitat, er Afrika et oplagt land at tage til. Med dets frodige natur og det vilde dyreliv er Afrika et syn, alle bør overveje at se med egne øjne. I Afrika er det blandt andet muligt at tage på safari. Her vil man kunne opleve vilde dyr på tæt hold med en erfaren guide – det er både fascinerende og begejstrende. Det er dog vigtigt at huske på, at der findes mange farlige dyr i Afrika. Sørg derfor altid for at følge safariguidens instruktioner.
Husk dette inden du rejser
Før man tager afsted til Afrika, er det vigtigt at orientere sig omkring forholdene i landet. I flere lande er det vigtigt at blive vaccineret før afrejse, så man undgår at blive syg af diverse sygdomme. I Afrika er myggen et farligt dyr, da dyret ofte bærer på sygdomme, der overføres til mennesker ved stik. Myggene i Afrika bærer på malaria-sygdommen, der hærgede særligt i afrikanske regioner i 2015. Hvis man bliver smittet med malaria, kan det forårsage permanente skader som eksempelvis anæmi og hjerneskade. I værste fald kan smitten resultere i død, hvilket har været et omfattende problem blandt afrikanere. Malariamyggen er skyld i næsten 3 millioner dødsfald om året. Af den grund er det en god idé at kontakte sin læge, inden man tager afsted for at blive opdateret på de forhold, der er i det pågældende land. Herudover kan man beskytte sig selv ved at tage malariapiller, hvis man ved, at man bevæger sig ind i et område, som er tynget af sygdommen.
Farlige dyr i Afrika
Afrikas natur byder på mange smukke dyr, men flere af dem er bedre at se på afstand, når du tager på safaritur. Disse dyr er vigtige at være opmærksomme på, når man rejser til Afrika:
- Flodhesten kender de fleste danskere fra zoologisk have. I Afrika lever dette store dyr frit og kan derfor ses i dens naturlige habitat. Flodhesten er dog også ét af de farlige dyr i Afrika, som man skal passe på. Med en massiv styrke og størrelse er flodhesten det dyr, der er skyld i flest dødsfald i Afrika. Flodhesten er nemlig meget territoriel og ofte aggressiv, hvis dens grænser bliver overskredet – så hold dig på afstand af dette pattedyr!
- Elefanten kender vi blandt andet fra cirkus som et dyr, der har haft til hensigt at underholde og bære mennesker. I Afrika betragtes elefanten som det største og mest intelligente dyr. Generelt er elefanten ikke det farligste dyr på savannen, men det er alligevel vigtigt at være påpasselig, når man nærmer sig dyret. Som ethvert andet dyr kan elefanten nemlig agere uforudsigeligt og trampe folk ihjel.
Dyrene i Afrika er således både eksotiske og farlige på samme tid. Det er derfor vigtigt at respektere dyrene og deres natur. Mennesket er nemlig først og fremmest en gæst på den afrikanske savanne.