Løvens afstamning
Længe har løven været et objekt for beundring eller frygt. Mange har set løven i en film eller været helt tæt på det majestætiske dyr i zoologisk have – men hvor kommer dette massive kattedyr egentlig fra?
Løven tilhører katteslægten Panthera sammen med dens overmand tigeren såvel som leoparden og jaguaren. Ligesom mange andre kattedyr går løvens historie langt tilbage. I Kenya er der eksempelvis fundet fossiler fra et stort dyr, som har skikkelse som en løve og levede af kød for mere end 22 millioner år siden. Eksperter mener at dette dyr tilhørte en dyregruppe kaldet hyænodonterne, som var Afrikas første pattedyr med smag for kød. Siden dengang har løven levet rundt omkring i Europa, Asien og Afrika. Den dag i dag er bestanddelen af løver dog minimeret markant. I moderne tid er den vilde løve nemlig kun at finde i Asien og Afrika, hvor den lever i afgrænsede områder på savanner og græsstepper.
Et socialt kattedyr
I modsætning til de andre dyr i katteslægten er løven et flokdyr, der bedst trives i større eller mindre grupperinger. En løveflok består som regel af et antal hunner og deres unger. Herudover er der et par hanløver i flokken, som parrer sig med hunnerne, men efterfølgende forlader flokken, imens ungerne vokser op. Hanløverne strejfer ofte rundt alene eller sammen med et par andre hanløver, men vil altid slutte sig til flokken over længere eller kortere perioder. Hanløverne er heller aldrig for langt væk fra flokken, da de også beskytter og forsvarer flokkens hunner mod fremmede hanner. Løver, der lever i flokke, bosætter sig som regel et bestemt sted, som de siden holder til resten af deres levetid. Dette areal kan dog være meget stort, og derfor bruger løven sit brøl for at kommunikere med de resterende medlemmer af flokken. Dette brøl kan høres helt op til 9 kilometer væk. Ud over at være en måde at komme i kontakt med hinanden på, så er brølet også et våben, som hanløverne bruger til at afmærke deres territorium og holde uvedkommende væk. Brølet kan oftest høres om natten, hvor fremmede løver kan forsøge at snige sig ind, samt når løven har nedlagt et bytte.
En truet dyreart
Som mange andre eksotiske dyr er løven truet af mennesket og dets opfindelser. For at skabe flere beboelsessteder nedlægger mennesket store arealer af natur, og det går ud over løvens levevis. Snart har løven ikke mere natur at leve på eller byttedyr at leve af. Som resultat heraf er der kun omtrent 600 asiatiske løver tilbage og færre end 30.000 afrikanske løver. Flere løver lever også under kummerlige vilkår i fangenskab. Det er dog ikke kun løven, som lider under dette – vi mennesker kan ligeledes komme til at opleve konsekvenserne, hvis dyr som løven udryddes. Løven bidrager nemlig til økosystemet ved at holde bestanden af planteædere nede. Ved at nedlægge byttedyr som bøfler, gnuer eller giraffer bidrager løven til at holde tilgængeligheden af føde oppe, så der er mad til alle i naturen, heriblandt os mennesker.
